4YOURHOME.ES

Langtidsudlejning på Costa del Sol

Det solrige Spanien er den anden mest populære destination for britiske expats. Det er derfor ikke overraskende, at så mange mennesker fra hele Europa og andre steder vælger at flytte hertil. 

I stedet for at købe en ejendom vælger mange at langtidsleje en bolig i Spanien. På Costa del Sol kan man vælge alt fra standardlejligheder og byhuse til luksuriøse penthouselejligheder og store villaer med privat pool.

Her er nogle få ting, du måske bør overveje, før du vælger at leje en ejendom.

Hvor skal du vælge at langtidsleje en bolig?

Costa del Sol strækker sig fra Nerja i øst til Sotogrande i vest og er velsignet med en perlerække af fantastiske steder, der gør det svært at vælge, hvor man vil bo. Nogle lejeboliger på Costa del Sol ligger i de idylliske, hvide landsbyer, mens andre ligger i moderne byer med havudsigt og omgrænsende golfbaner eller veletablerede, aflukkede boligområder. Med så mange muligheder til rådighed er det ikke altid nemt at vælge, hvor man vil bo, uden at have oplevet stedet selv. 

Det bedste du kan gøre er at tage en tur rundt i de forskellige nabolag og lægge mærke til de lokale faciliteter såsom skoler, lægehuse, supermarkeder, golf/sportsklubber samt den nærmeste strand, by og hovedvej osv. Vil du gerne være omringet af lokale, eller foretrækker du expat-livet? Har du børn og passer området til deres behov? Det springende punkt er, om området giver dig fornemmelsen af, at det kunne være dit hjem. 

Casa Ratamar - 45

Hvor længe vil du bo til leje på Costa del Sol?

Korte lejeperioder er generelt på omkring 11-12 måneder med mulighed for forlængelse. Nogle udlejere tilbyder en begrænset lejeperiode med en mundtlig aftale om mulighed for forlængelse af kontrakten, men hvis du tror, at du muligvis gerne vil blive længere, anbefaler jeg, at du får aftalen på skrift fra begyndelsen. 

De fleste lange lejeperioder på Costa del Sol er fastsat til tre år. Du kan derefter forny kontrakten årligt, hvis du og udlejeren er enige om en forlængelse. Hvis du gerne vil flytte før de tre år er gået, har du to måneders opsigelse.

Langtidsleje før køb på Costa del Sol

Hvis du stadig er lidt i tvivl om, om du har lyst til at bo permanent på Costa del Sol, er det en rigtig god ide at bo til leje i en længere periode, før du investerer i en ejendom. Efter at have boet til leje i et år eller to er du bedre i stand til at beslutte, om Spanien er noget for dig. Hvis du køber en ejendom med det samme, og det ikke fungerer, kan det tage lang tid at sælge og derved resultere i unødvendige udgifter og stress.

Når det er sagt: Hvis du vælger den rette ejendom i det rette område at langtidsleje, vil du ikke fortryde din beslutning og højst sandsynligt vil du ende med at blive i området permanent.

Casa Ratamar - 11

4YourHome finder den rigtige lejebolig til dig

Det er vigtigt at give dig selv den bedste chance for at finde dig godt til rette på Costa del Sol, og det betyder at finde den rette lejebolig at bo i det første stykke tid.

Det er aldrig sjovt at få fremvist utallige ejendomme, der ikke matcher dine forventninger, og hvor du føler, at du må ”nøjes”. At få andre til at undersøge sagen for dig sparer dig både meget tid og mange skuffelser i det lange løb.

Sammen afklarer vi, hvad du kan lide og ikke kan lide, og hvilken livsstil du realistisk set drømmer om at have på Costa del Sol. Jeg kigger også på din families behov og alle dine krav, før jeg finder frem til den rigtige type af langtidslejeboliger at præsentere.

Klar til at finde den langtidslejebolig, du drømmer om?

Hvis du har brug for hjælp til at finde den rette lejebolig på Costa del Sol, så tage fat i mig, for en uforpligtende snak. 

Let 4YOURHOME.ES Find Your Dream Home on the Costa del Sol!

Fill out our property finder, and get updated with the latest properties availbale that match your needs!